Anne Baklands nordjyske comedyknold, står aldrig stille.
Hun er vokset op i den lille by Østervrå, nord for Limfjorden, hvor 90'erne var en ting, også efter resten af det danske land havde givet troligt slip.
Efter flere forsøg på utallige uddannelser og karrierer, blev Anne ved med at falde tilbage til sit kald. Stand-up comedy. Det har nu trukket hende gennem hele Danmark og fået hende til at ende i København, hvor hun nu træder scenerne tynde, med skarpe jokes og lynsnappe observationer. En utrolig rutineret komiker, du helt sikkert kommer til at få ondt i lattermusklerne af!