Jacob Taarnhøj

Jacob Taarnhøj er en komiker, som det i dén grad er blevet værd at holde øje med, efter han i 2017 har fået sit nationale gennembrud med Talentprisen i ’Zulu Comedy Galla’. Han er nemlig allerede en erfaren og aldeles scenevant herre, der med charme og sprogligt overskud formår at holde publikum i sin hule hånd hele vejen frem til den forløsende latter. Hans comedy består af usædvanligt indlevende iagttagelser tilsat en stædig undren, som får absurditeten i hverdagens gøremål og aktiviteter til at stå klokkeklart frem for tilhørerne – og får os til at knække sammen af grin.

Den oprindelige fynbo debuterede med et brag af en succes, da han i 2012 vandt stand-up konkurrencen for helt nye talenter, ’De Nyeste Nye’. Han har været en af de drivende kræfter bag stand-up scenen vest for Storebælt som hyppigt optrædende og tidligere formand for Stand-up Comedy Aarhus, og i 2013 banede hans komiske evner vej for at kunne optræde som et af ’De nye håb’ ved ’Zulu Comedy Galla’ og på Frank Hvams mini-tour ’NYT’.

I 2017 kvalificerede Jacob Taarnhøj sig til finalen i ’DM i stand-up’ med et fantastisk sæt, hvor han fortæller om det danske sprogs ulogiske opbygning – i og med at det kun lyder korrekt, når det er stavet forkert. Han fortsatte sin optræden rundt om i landet – blandt andre sammen med veteraner som Brian Mørk, Lasse Rimmer, Thomas Hartmann og Jesper Juhl – og ved årets slutning blev han tildelt Talentprisen ved ’Zulu Comedy Galla’.

I morgen

Taarnhøj Standard
Elsinore

Jeg accepterer, at ComedyKalenderen må sende mig elektroniske nyhedsbreve med oversigt over shows, samt tilbud og nyheder indenfor comedy. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage.