Heino er med rekordfart blevet bekendt i enhver danskers hjernelager, som en af de stærkeste komikere i Danmark. Med sin tid i Stormester, på The Voice og meget meget mere, har Heino hamret sit navn fast i hver eneste bopæl, som var det en aften på den lokale i Næstved, hvor der slås søm om den næste øl.
Heinos underspillethed, men samtidig lynhurtige og friske sind, giver dig et show der aldrig er det samme. Sker der noget i rummet, samler Heino det op og gør det til noget endnu sjovere, på sin helt egen måde.
Han er en eminent jokeskribent og kan underholde, så man må tage sine spritnye Louis Nielsen briller af og få tørret tårerne væk under øjnene, af bare grin.